I denne lærervejledning vil du blive introduceret til stamtræets funktionalitet og blive inspireret til, hvordan du kan bruge stamtræet i din undervisning i dansk og historie.
Familierelationer og tegneseriestriber
Til det personlige stamtræ hører fire tegneseriestriber, der kan bruges til at diskutere og åbne for debat af forskellige familieformer. Vi er alle en del af en familie, og vi har alle en fornemmelse af, hvad en familie er. Men skal man sætte ord på begrebet familie, bliver det straks sværere. ’Far, mor og børn’ er det typiske billede af en familie. Med familie tænker mange nemlig på en ’kernefamilie’, det vil sige et ægtepar og deres fælles børn. Denne familieform er også den mest udbredte i Danmark, men der findes mange forskellige måder at leve sammen på i en familie, og i de senere år er nye samlivsformer dukket op. I en familie indgår der også andre medlemmer end forældre og børn, nemlig hele slægten. En slægt er gruppen af personer, som nedstammer fra samme person. Den består blandt andet af bedsteforældre, oldeforældre, mostre, onkler, tanter, fætre, kusiner, nevøer og niecer.
Børnerådet lavede i 2011 en undersøgelse, hvor de spurgte børnene om deres forståelse af ’en familie’, og overraskende mange børn (51-69 pct.) anerkender ikke en række af de 37 familieformer der er registreret. Dette gælder bl.a. sammenbragte familier, familier med kun én voksen, storfamilier og homoseksuelle par med børn. Dette er overraskende i lyset af, hvor udbredte nogle af disse familietyper er, men må også ses i lyset af, at kernefamilien endnu er den familietype, som børn i dag typisk præsenteres for som normalen, hvad enten det er gennem reklamer, bøger eller andre medier.
Så hvad er et stamtræ anno 2018? I traditionel forstand har stamtræet haft en genealogisk betydning for at definere familierelationer gennem generationer. Familierne har tidligere været lettere at passe ind i en bestemt skabelon, end de er i dag. Danskernes familieliv er under udvikling, og i de seneste årtier har familiernes levevilkår ændret sig markant, og kernefamilien med far, mor og børn suppleres i stigende grad af andre samlivsformer. I et historisk stamtræ er det lettere at passe familier ind i en fastlagt skabelon. Det er ikke tilfældet i dag, og det vil være ekskluderende for rigtig mange børn, hvis et stamtræ udelukkende var modulbaseret på en kernefamilie-logik.
Tegneseriestriberne er tænkt som et debatredskab. De kan enten printes, eller I kan tale om dem i plenum på klassen. Hvad er en familie?
Hent striberne som PDF (1 mb)
Forslag til undervisningsforløb og idéer til supplerende undervisningsmateriale
På Rigsarkivets hjemmeside for undervisningstilbud, kilderne.dk kan man finde flere supplerende læremidler, der kan understøtte forløbet. Ud over at udarbejde et stamtræ kan eleverne arbejde med historiske genstande og refleksionsopgaver. Herunder følger et par forslag:
På DR’s hjemmeside findes flere film om barndommen igennem tiden. Lad eventuelt eleverne se en eller flere af filmene “100 års barndom”.
Videoerne kan suppleres med DR’s materiale om familieformer, der tager udgangspunkt i forskellige familieformer, historisk set.
På Mitcfu.dk kan man supplere med:
- Billedbogen “Mit Stamtræ” af Lotte Salling. Billedbog på vers om en drengs stamtræ, hvis medlemmer han alle ligner lidt. Vi hører om oldefar, farmor, farfar, mormor, morfar, faster, onkel, moster, fætter, kusine, far, mor, søster og til sidst hans egne kommende børn og børnebørn.
- “Hvem er jeg? Slægtsforskning for børn” – af Sassa Buregren. Med en samtale mellem en pige og hendes bedsteforældre som udgangspunkt fortælles om forskning i slægten. Bl.a. om anetavlen, anesedler, stamtræ, slægtsnavne, venindebøger, slægtsbøger, poesibøger, mindesamling, breve, familiebibler og de ældste kilder.
Opstart
Som opstart / indledning til forløbet kan man benytte:
- Tegneseriestriber om familieformer (se længere nede i dokumentet)
- Video fra DR – 100 års barndom eller “familieformer” på DR Skole (se link ovenfor)
- Introvideo fra www.stamtraet.dk
- Materialer fra Mitcfu.dk (se omtale ovenfor).
Som lærer logger man ind på www.stamtraet.dk og vælger, hvilken klasse man arbejder med. Derefter kan eleverne gå i gang. Indlogning er med uni-login. Adgang fås ved at skrive til Rigsarkivet: stamtraet@sa.dk.
Elevaktiviteter
Eleverne skal nu til at udfylde deres personlige stamtræ. For mange vil de første par generationer være relativt ligetil at udfylde, eleverne har kendskab til deres søskendes og forældres navne og fødselsdage, men derefter kan det blive sværere at gå til. Derfor skal eleverne til at finde kilder til de informationer, de mangler om deres forfædre:
Eleverne skal hjemme – sammen med deres forældre – finde så mange informationer om deres forfædre som muligt. De skal bruge:
- Navn
- Fødselsdato
- Billede (hvis muligt)
- Relation: for eksempel tipoldemor på mors side osv.
Hvis der skal bruges andre kilder, fx kirkebøger, til at finde informationer, så skal eleverne bruge:
- Navn
- Fødselsår og -sogn
- Dødsår og -sogn
De originale kirkebøger, der er tilgængelige, kan ses på Rigsarkivets hjemmeside: Arkivalieronline
Det er normalt ikke så vigtigt, at man har fødselsdagen, bare man kender navnet, et omtrentligt årstal samt ikke mindst kirkesognet. Fødsler og dødsfald blev nemlig registreret kronologisk i de enkelte sognes kirkebøger, og det er først med CPR-registrets indførelse i 1968, at vi får et fælles nationalt register med oplysning om enkeltpersoners fødesteder.
Udover at indsætte fødsels- og dødsoplysninger om personerne i stamtræet skal eleverne skrive en lille biografi om de enkelte personer. Brug evt. faktaarket Biografi som genre og hjælpemidlerne hertil:
Hjemmeopgave til eleverne:
- Tal med dine forældre og få så meget information om dine forfædre som muligt. Du kan fx spørge om: Hvordan det var at gå i skole, hvad de lavede i fritiden, hvordan de holdt jul osv.
- Tal med dine bedsteforældre og/eller andre familiemedlemmer, som kan hjælpe dig.
- Sæt alle de personer du kan ind i dit personlige stamtræ på www.stamtraet.dk
Aktivitet i klassen – lærerstyret
Det er oplagt at vise og gennemgå nogle eksempler på stamtræer fra eleverne, hvis eleverne har det godt med, at de bliver vist. Eksemplerne kan tjene til at vise de forskellige familieformer, eleverne lever i nu og de sikkert meget forskellige stamtræer og familiebånd, eleverne har. Klassedebatten giver også mulighed for konkret at sætte fokus på forskelligheder og ligheder i familieformer for børn i dag. Suppler evt. med tegneseriestriberne om familieformer (se dem længere nede i dokumentet).
Aktiviteten kan også afvikles ved at klassen interviewer udvalgte elever, som en slags mini-rollespil. Eleverne skal agere en bedsteforælder, en mor eller et andet familiemedlem. Klassen kan så stille spørgsmål om familierelationer, arbejde osv.
Eleverne kan evt. printe deres stamtræer og hænge dem op i klassen.
Aktiviteten kan suppleres med menuen “Begivenheder” på www.stamtraet.dk/begivenheder/. Her omtales en lang række historiske begivenheder med udgangspunkt i historiekanonen, der har haft stor betydning for Danmarks historie. Her kan man på klassen diskutere, hvordan de enkelte begivenheder har påvirket den enkelte person.
Aktivitet- elevfremlæggelse i grupper – elevstyret
Eleverne sættes sammen i mindre grupper, der fremlægger deres stamtræer for hinanden. Opgaven for eleverne er at forklare deres klassekammerater om eksempelvis:
- Hvilke nye informationer fik jeg om min familie.
- Hvilke informationer overraskede mig mest.
- Hvilke informationer var svære at finde. Hvad var let?
- Hvem snakkede jeg med for at finde informationerne.
- Hvor har jeg søgt efter informationer?
Andre aktiviteter – spørg ind til en historisk genstand.
Stamtræet kan suppleres med fysiske genstande, der kan være med til at beskrive og konkretisere de tidsperioder, stamtræet viser. Er det muligt, kan eleverne (eller læreren) medbringe dem hjemmefra. Det kan være gamle billeder, redskaber, køkkenting og så videre – historiske genstande. På mange skoler er også en række genstande, der vil kunne benyttes ligesom det lokalhistoriske arkiv, kolleger eller andre vil kunne bidrage. Eleverne kan derefter spørge læreren eller hinanden om:
- Genstandens brug – hvad blev den brugt til.
- Genstandens materiale.
- Kopi eller ægte?
- Genstandens historie. Hvem har haft den?
- Forskelle og ligheder til en evt. tilsvarende i dag.
- Kan den bruges i dag?
- Hvor gammel kan den være?
- Hvad skete der på den tid?
Evaluering
Løbende refleksion over læring og progression er vigtigt for eleven. Herunder er 5 forskellige hurtige evalueringsøvelser. Tidsforbruget afhænger af den enkelte aktivitet. Som udgangspunkt kan de enkelte aktiviteter bruges 10 – 15 minutter en gang imellem.
- Eksempel 1: Refleksionskort: Skriv ’3 ting’, du lærte sidste gang/i forrige time etc. …
- Eksempel 2: Opsummeringskort: Skriv 2 vigtige ting, jeg har lært af stamtræet ?
- Eksempel 3: Hjælpekort: Dét var det vanskeligste at forstå, synes jeg, fordi …
- Eksempel 4: Exitkort: Kan bruges som opsamling på en undervisningstime. Alle elever svarer på et centralt spørgsmål. Læreren kan derved se, hvor eleverne undrer sig mv.
- Eksempel 5: Tommelmetoden: Tommel opad, til siden eller nedad bruges som et signal om, hvorvidt eleven kan/forstår, næsten kan/næsten har forstået eller ikke kan/ikke har forstået
Få inspiration til flere konkrete evalueringsøvelser på EMUs hjemmeside.
Det historiske stamtræ
I det historiske stamtræ skal man udfylde et foruddefineret træ. Der er syv træer – de syv træer for de børn, der er brugt i www.aargang0.dk.
De syv børn kommer fra syv forskellige steder i Danmark og fra syv vidt forskellige sociale baggrunde. Dette giver derfor også mulighed for at snakke om arv og miljø. Forhold, der var meget udtalte i tidligere tiders generationer.
Når eleven har udfyldt oplysningerne om en person på træet korrekt og gemt dem, kommer der en grøn boks omkring elementerne. Nu dukker historiske begivenheder frem, som kunne tænkes at have været relevante for den konkrete person. Når eleverne har læst begivenheden skal de kort skrive, hvordan de tror, at den enkelte begivenhed har påvirket den enkelte person. Herved er der lagt op til en diskussion/snak omkring, hvordan de historiske begivenheder, f.eks. 1. verdenskrig, påvirkede Andreas.
Når alle generationer er udfyldt og gemt, dukker en quiz frem, som eleverne kan besvare.
Fra forsiden er der adgang til en side med begivenheder. Det er herfra begivenhederne dukker op i det historiske stamtræ, men man kan altså også bruge dem som et slags opslagsværk eller katalog. Alle kanonpunkterne er repræsenteret og herudover også lidt flere begivenheder.
I det historiske stamtræ er målgruppen elever på mellemtrinet. Gennem arbejdet med stamtræet skabes en forståelse for, at historiske begivenheder har indflydelse på almindelige menneskers liv. Ud over at udarbejde et stamtræ kan eleverne arbejde med deres eget stamtræ, historiske genstande, refleksionsopgaver og filmklip.
Relation til Fælles Mål i historie
Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng.
Kompetencemål: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
Færdigheds- og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet
- Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
- Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger
Kompetenceområde : Kildearbejde
Kompetencemål: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger
Færdigheds- og vidensmål: Sprog og skriftsprog
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger
- Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt historiske kilders formål og struktur
Kilder og kildebrug
Er slægtsforskning for børn? Det kan det være. I relation til undervisningsforløbet i det historiske stamtræ, kunne det være en idé at kigge nærmere på de mange kilder, der ligger tilgængelige online på Rigsarkivets hjemmeside, via det der hedder Arkivalieronline.
Rigsarkivet har scannet mere end 60 mio. sider, og herunder de kilder der ofte bliver anvendt til at forske i sin egen og andres slægter som f.eks. kirkebøger og folketællinger. Du kan bruge kirkebøger til at søge informationer og kilder til elevernes forfædre.
Se mere om slægtsforskning, kilder og metoder på Rigsarkivets hjemmeside
I kirkebøger før 1814 har præsterne registreret oplysninger om fødte, konfirmerede, trolovede, viede, døde. Enkelte præster har også indført oplysninger om introduktion, kirkegangskoner og offentlig skriftemål.
Fra 1814 indeholder kirkebøgerne indførsler om fødte, konfirmerede, viede, døde. Enkelte præster har desuden i en kortere periode ført afgangsliste, tilgangsliste og jævnførelsesregister (et slags register, der henviser til hvor i kirkebogen der er indførsler om en person).
Uanset hvor gammel en kirkebog er, vil du normalt finde oplysninger om de personer, der har en betydning eller funktion ved en kirkelig handling. Fx vil en indførsel om dåb oplyse dåbsbarnets navn og dåbsdato, forældrenes navn og bopæl m.m. Gudmoder og faddere vil normalt også være nævnt.
Hvis eleverne mangler kildekritiske færdigheder, har Rigsarkivet lavet en hel del materiale der har fokus på netop det på siden kilderne.dk/kildekritik/. Se f.eks. vores forskellige film der behandler de enkelte kildekritiske begreber, lav vores kildekritiske øvelser og læs Den lille Guldbog, som indfører eleverne i kildekritikkens grundværktøjer. Vi opfordrer til at arbejdet med kilderne begynder med, at eleverne læser Den lille Guldbog. De kan også slå op i denne løbende.
For at skabe dialog og inddrage eleverne i arbejdet med originalt kildemateriale vil det være en fordel, hvis I på klassen taler om, hvad en kilde er, hvad en kilde kan bruges til, og hvorfor det er vigtigt at forholde sig kritisk til den/dem.
Forslag til undervisningsforløb og idéer til supplerende undervisningsmateriale
Som tidligere nævnt er det oplagt at benytte Rigsarkivets kilder til at undersøge den historiske slægt. Det kunne også være en idé at tale lidt om Aargang 0, da børnene i det historiske stamtræ er baseret på de børn. Aargang 0 finder du her: www.aargang0.dk
På DR’s hjemmeside findes flere film om barndommen igennem tiden. Lad eventuelt eleverne se en eller flere af filmene “100 års barndom” om børns meget forskellige vilkår de sidste 100 år.
Videoerne kan suppleres med dette materiale: www.dr.dk/skole/dansk/familieformer, der har udgangspunkt i forskellige familieformer, historisk set.
På Mitcfu.dk kan man supplere med:
- Udsendelserne “Ved du hvem du er”. TV-dokumentarer fra DR, hvor en kendt undersøger sine forfædre og derigennem oplever, at historien ikke var, som vedkommende troede. Søg på “Ved du hvem du er” på Mitcfu.dk under “TV”.
- “Hvem er jeg? Slægtsforskning for børn” – af Sassa Buregren. Med en samtale mellem en pige og hendes bedsteforældre som udgangspunkt fortælles om forskning i slægten. Bl.a. om anetavlen, anesedler, stamtræ, slægtsnavne, venindebøger, slægtsbøger, poesibøger, mindesamling, breve, familiebibler og de ældste kilder.
Forslag til forløb:
Som opstart / indledning til forløbet kan man benytte:
- Video fra DR – 100 års barndom eller “familieformer” på DR Skole (se link ovenfor)
- Introvideo fra www.stamtraet.dk
- Materialer fra mitcfu.dk (se omtale ovenfor).
Som lærer logger man ind på www.stamtraet.dk og vælger, hvilken klasse man arbejder med. Derefter kan eleverne gå i gang. Indlogning sker med uni-login.
Elevaktiviteter
Eleverne skal nu til at arbejde med en af karaktererne for at udfylde hans/hendes historiske stamtræ. Karaktererne er dem, der også kan ses på www.aargang0.dk.
Hvilke personer de enkelte elever eller grupper arbejder med og organisationsformen besluttes, og eleverne skal nu granske de indlagte kilder for at kunne udfylde de enkelte generationer. Når én generation er udfyldt – og gemt – dukker nogle historiske begivenheder frem, som eleverne kan orientere sig i og lære mere om. De historiske begivenheder er primært fra historiekanonen – men der er også flere.
For mange elever vil det være en udfordring at undersøge kilderne. At læse og forstå fx kirkebøger som kilde og udtrække den nødvendige information kræver, at eleven kan læse og forstå teksten. Eleverne skal primært bruge og lede efter:
- Navn
- Fødselsår og fødested
Lad eleverne arbejde med stamtræet, hjælpe hinanden med at finde og tyde kilder og forstå og diskutere de historiske begivenheder. Elever, der har lyst til at arbejde med deres eget personlige stamtræ kan også gøre det på stamtraet.dk. Her skal eleverne hente information fra deres familie – primært forældre og bedsteforældre – for at komme i gang. Eleven kan fx få dette som hjemmeopgave:
Mulig hjemmeopgave til eleverne – dit eget stamtræ
- Tal med dine forældre og få så meget information om dine forfædre som muligt. Du kan fx spørge om:
- Hvad de hed inden de blev gift
- Hvad de lavede / arbejdede med
- Den samfundsgruppe, som de indgik i – bønder, borgere, adel
- Den tid, de levede på – 1500-tallet eller 1900-tallet?
- Hvor de boede og levede – land eller by, Sønderjylland eller Vendsyssel?
- Tal med dine bedsteforældre og/eller andre familiemedlemmer, som kan hjælpe dig.
- Sæt alle de personer du kan ind i dit personlige stamtræ på www.stamtraet.dk
Aktivitet i klassen – lærerstyret
Den varme stol
Det er oplagt at vise og gennemgå nogle eksempler på de historiske stamtræer. En mulighed for at skabe debat og interaktion mellem eleverne er at lave “den varme stol”. Eleven agerer den karakter, vedkommende har lavet et stamtræ for, og klassen kan så spørge ind / interviewe eleven, der skal svare. Se mere om “den varme stol” her: www.emu.dk/modul/den-varme-stol. Man kan også lave aktiviteten med to karakterer ad gangen for at få modsatrettede synspunkter, fakta og holdninger frem.
Historiske problemstillinger
Det er vigtigt at diskutere de historiske begivenheders indflydelse på karaktererne. For at sætte dem i kronologisk perspektiv kan man lave en tidslinje (evt. online), et vendespil eller andre aktiviteter, der støtter og underbygger elevernes tilegnelse af viden om dem. I diskussionerne kan man bruge de historiske begivenheder til at lave spørgsmål med udgangspunkt i historiske problemstillinger.
Familieformer
Hvis nogle af eleverne også har lavet deres eget stamtræ og har det godt med, at de bliver vist, kan dette også gøres i plenum. Eksemplerne kan tjene til at vise de forskellige familieformer, eleverne lever i nu og de sikkert meget forskellige stamtræer og familiebånd, eleverne har. Klassedebatten giver også mulighed for konkret at sætte fokus på forskelligheder og ligheder i familieformer for børn i dag.
Aktiviteterne kan suppleres med menuen “Begivenheder” på www.stamtraet.dk/begivenheder/ . Her omtales en lang række historiske begivenheder med udgangspunkt i historiekanonen, der har haft stor betydning for Danmarks historie.
Aktivitet- elevfremlæggelse i grupper – elevstyret
Eleverne sættes sammen i mindre grupper, der fremlægger deres stamtræer for hinanden. Opgaven for eleverne er at forklare deres klassekammerater om eksempelvis:
- Hvilke nye informationer fik jeg om min familie?
- Hvilke informationer overraskede mig mest?
- Hvilke informationer var svære at finde. Hvad var let?
- Hvem snakkede jeg med for at finde informationerne?
- Hvor har jeg søgt efter informationer?
Andre aktiviteter – spørg ind til en historisk genstand
Stamtræet, både det historiske og det personlige, kan suppleres med fysiske genstande, der kan være med til at beskrive og konkretisere de tidsperioder, stamtræerne viser. Er det muligt, kan eleverne (eller læreren) medbringe dem hjemmefra. Det kan være gamle billeder, redskaber, køkkenting og så videre – historiske genstande. På mange skoler er også en række genstande, der vil kunne benyttes ligesom det lokalhistoriske arkiv, kolleger eller andre vil kunne bidrage. Eleverne kan derefter spørge læreren eller hinanden om:
- Genstandens brug – hvad blev den brugt til?
- Genstandens materiale – kopi eller ægte?
- Genstandens historie – hvem har ejet den?
- Forskelle og ligheder til en evt. tilsvarende genstande i dag
- Kan den bruges i dag?
- Hvor gammel kan den være?
- Hvad skete der på den tid?
Evaluering
Løbende refleksion over læring og progression er vigtigt for eleven. Herunder er fem forskellige hurtige evalueringsøvelser. Tidsforbruget afhænger af den enkelte aktivitet. Som udgangspunkt kan de enkelte aktiviteter bruges 10 – 15 minutter en gang imellem.
- Eksempel 1: Refleksionskort: Skriv ’3 ting’, du lærte sidste gang/i forrige time etc. …
- Eksempel 2: Opsummeringskort: Skriv 2 vigtige ting, jeg har lært af stamtræet ?
- Eksempel 3: Hjælpekort: Dét var det vanskeligste at forstå, synes jeg, fordi …
- Eksempel 4: Exitkort: Kan bruges som opsamling på en undervisningstime. Alle elever svarer på et centralt spørgsmål. Læreren kan derved se, hvor eleverne undrer sig mv.
- Eksempel 5: Tommelmetoden: Tommel opad, til siden eller nedad bruges som et signal om, hvorvidt eleven kan/forstår, næsten kan/næsten har forstået eller ikke kan/ikke har forstået
Få inspiration til flere konkrete evalueringsøvelser på EMUs hjemmeside.
Download materialer
- Hent lærervejledningen for 4. – 5. klasse som PDF
- Hent lærervejledningen for 6. – 7. klasse som PDF
- Hent tegneseriestriberne som PDF
- Hent Faktaarket om biografien som genre (PDF)
- Hent hjælpearket: Tørresnoren (PDF)
- Hent hjælpearket: Begivenheder (PDF)
- Hent hjælpearket: Personkort (PDF)
- Hent hjælpearket: Personkarakteristik (PDF)